Centreret ridning af Sally Swift
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Centreret ridningI et med hestenaf Sally Swift & Gunnar Langthjem

Centreret Ridning - I ét med hesten er den første bog oversat til dansk om Centreret Ridning, som handler om, hvordan man kan forbedre sig som rytter. Ved at beherske sin egen krop og bruge den bevidst kan man opnå harmoni med hesten, mener bogens forfatter, Sally Swift. At ride centreret handler om at kende sin egen krop og om at forstå, hvordan hesten oplever rytteren, og hvilke forudsætninger du som rytter giver din hest. Forfatteren præsenterer en ny måde at se på ridning på som en metode, der bygger på billeder og tankegange, som hun har udviklet gennem mange år som instruktør. Sally Swift har på en videnskabelig, men langt fra kedelig måde, analyseret hestens bevægelsesmønster samtidig med, at hun har fordybet sig i menneskets funktioner og reaktioner ned gennem hele kroppen, uden at hun har glemt tæerne. 
I modsætning til andre ridebøger, som er skrevet af professionelle ryttere, der har et medfødt talent og aldrig har tænkt over, hvordan man skal bevæge armen, sit hofteled eller sine sædeknogler, så samspillet mellem hest og rytter fungerer optimalt, har Sally Swift hele tiden skulle være bevidst om, hvordan hun brugte sin krop, da hun tidligt fik konstateret scoliose.
Centreret Ridning er ikke nogen bestemt ridedisciplin, men en teknik, der går på tværs af alle discipliner, så den ikke begrænser sig til dressur, men kan bruges indenfor alle former for hestesport, lige fra springrytteren til kusken, der konkurrerer i maraton eller forhindringskørsel, og også til hobbyrytteren. Igennem hele bogen bruger hun et bredt og varierende billedsprog og konkrete øvelser, som er helt enestående og gør det let for læseren at forstå, hvad der menes.
Tænk dig, at din krop er sammensat af byggeklodser, at dine lårben er små svømmefødder, at dit korsben synker ned gennem hesten, indtil det når jorden, at dine ben er så lange, at de rører jorden, eller at dine arme og tøjlerne er tykke haveslanger. Sjovt billedsprog, som efter et stykke tids øvelse bliver forståelige og hjælper dig til at forstå, hvordan du skal bruge din og hestens krop for at nå frem til idealet, nemlig at være I ét med hesten.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Centreret ridning' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.