Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark. Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mørkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmørker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet. Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.