Indgangen til 1980’erne rummer for mange unge håbet om en ny tid. 1970’ernes økonomiske krise og orange/brune tro på fællesskabet og revolutionen skal være fortid. Nu handler det om pastelfarver, personlig frihed, fest og en ubekymret tro på fremtiden.

Men allerede i juni 1981 sker der noget, der får uskylden til at forsvinde. Amerikanske læger oplever, at unge homoseksuelle mænd, der ellers har været sunde og raske, får alvorlige lungebetændelser og sjældne kræftformer. Sygdomme, man kun ser hos mennesker med stærkt nedsat immunforsvar. På det tidspunkt ved man ikke, hvad det er for en sygdom, man har med at gøre.

Den første gang man hører om hiv herhjemme er i december 1981. Her kan man på forsiden af Politiken læse om de første tilfælde af hiv i Danmark under overskriften “Bøsser ramt af sjælden kræft”. Man er stadig langt fra at finde ud af, hvad det er.

Sygdommen rammer hårdt i bøssemiljøerne verden over, hvor antallet af syge og døde bare vokser år for år. Samtidig er verden vidne til en epidemi, der er stukket helt af på den sydlige del af det afrikanske kontinent – og herhjemme rammes blødere og stofbrugere.

Bøssepesten. Sådan kalder verden det, og frygten spreder sig som en epidemi. Der er ingen forklaring på, hvorfor nogen bliver syge, og andre ikke gør. For mange er det uvirkeligt og langt væk. Andre tvinges til at handle, fordi de selv eller deres nærmeste bliver ramt.

Den historie bliver fortalt indefra i Da døden blev aflyst – 40 år med aids af de mennesker, der bogstavelig talt har den under huden. 

Bogen er skabt på initiativ af AIDS-Fondet og realiseret og udgivet sammen med nonprofit-forlaget Ordskælv.

Al overskud ved salg af bogen går til AIDS-Fondets arbejde for en verden uden hiv og aids.