Spar op til
139 kr.
+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Da duerne forsvandt" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Alle kneb gælder
Med endnu 'en mesterlig roman' cementerer finsk-estiske Sofi Oksanen sin 'position som en af Nordens største forfattere og som den fornemmeste kronikør af de baltiske landes forfærdelige historie.' Sproget er 'som bitter, mørk kvalitetschokolade' og det eneste, der afholder anmelderen fra at sidestille denne roman med <a href='/titler/renselse-sofi-oksanen'>Renselse</a> er at man som læser savner en personliste til at finde rundt i de meget russiske familieforhold. [Kort referat]
Angst æder sjæle op
Der er episk dybde i Sofi Oksanens stort anlagte roman om de år i midten af 1900-tallet, hvor Estland var besat af først Sovjetunionen, så Tyskland og så Sovjetunionen igen. De centrale personer er opportunisten Edgar, der både arbejder for nazisterne og kommunisterne, og hans fætter Roland, der slutter sig til den estiske frihedsbevægelse. De to mænd er ganske vist modstandere, men deler en indgroet paranoia i en angstfuld verden af 'hemmeligheder, dobbeltspil og skjulte agendaer.' Romanen er enkelt skrevet, men fuld af 'psykologisk indsigt og fortællemæssigt overskud.' [Kort referat]
I spionens fodspor
Den prisbelønnede finske forfatter Sofi Oksanen krydsklipper imellem to historiske perioder, der var i hård konkurrence med hinanden om at undertrykke det estiske folk. Nazismen og kommunismen minder uhyggeligt meget om hinanden når det handler om 'at knuse modstanden og få et folk til at gå i takt.' Det viser Oksanen med skræmmende autencitet i denne rystende roman om skurken Edgar, helten Roland og den fortabte kvinde imellem dem. [Kort referat]
Et voldtaget land
Den ene af hovedpersonerne i Sofi Oksanens roman om Estland i nazisternes og kommunisternes vold – en tarvelig vendekåbe ved navn Edgar – må kandidere til at være en af de senere års mest utiltalende romanfigurer i nordisk litteratur. Men han er nødvendig for at forstå 'hvor skræmmende gode kår ondskaben har i et land, som er blevet undertrykt i årtier.' Med denne roman kaster forfatteren endnu engang 'lys over et kulsort kapitel i Europas historie.' [Kort referat]
Oksanen syder og bobler
Den nye roman fra Sofi Oksanen er absolut anbefalelsesværdig. Handlingen er yderst velkomponeret, og Oksanens særlige leg med sproget giver ekstra finesse. Symbolsporet, som løber under handlingen, er knivskarpt, men kan dog af og til stå i vejen for indlevelsen, da det bliver for tungt. Sanseindtrykkene er beskrevet så godt, at man efter endt læsning har lugte, lyde og smage stærkt i erindringen. Oksanen tager ikke hensyn til de gængse regler for sætningskonstruktioner, hvilket giver en 'fornem genstridig skrivestil'. [Kort referat]