Emil står foran et jubilæum. Han er ved bogens begyndelse nået til den 98. træmand, og så er der jo ikke langt til nr.100. Og mens han snitter nr.98, efter et lille uheld med en musefælde, der klappede om farens tå, overvejer han, hvem han skal invitere med til festen. Men lysten til fest aftager langsomt men sikkert i løbet af dagen. For han kommer aldrig af med natskjorten og er kun ude af værkstedet i så kort tid, at han lige kan nå at gøre sig fortjent til endnu et ophold. Først pga. førnævnte musefælde, dernæst fordi en skålfuld paltdej ender over farens hoved og sidst fordi et fad med kartoffelpandekagedej ryger samme vej. Emil er altid et godt bekendtskab. Serveret med sprogligt fynd og klem i Ellen Kirks oversættelse, og med en enkel og eviggyldig livsfilosofi, som både går store og små til hjertet. 'Du og jeg, Alfred', 'Ja, du og jeg, Emil'. Fra ca. 4 år.

Lene Kristiansen
© IBC