den for at tackle både sin fascination af Henry og sin dybe bekymring for ham. Det hele er blevet en roman, der er lige så anderledes og uberegnelig som Henry selv.

Romanen starter med erindringsbilleder, men forfatterens nutidige korrespondance med Henry tager mere og mere magten over handlingen. Bogen brydes af en række noveller, og dernæst bliver romanen næsten tegneserieagtig. Et besynderligt crecendo, der samtidig med virkelighedsflugten går meget, meget tæt på virkeligheden, så der er to helt modsatrettede bevægelser i romanen.