næppe give større enighed, men det vil være gavnligt for alle parter, selv om det nok vil rejse mange nye spørgsmål.

Kan en biskop forbyde en præst at prædike ud fra sine personlige skriftmæssige erfaringer? Kan præsten overhovedet lade være med det? Er Folkekirkens bekendelsesskrifter i strid med selve Bibelen? Sker genfødelsen i dåben eller i troen? Kan de to skilles? Hvis de ikke kan, er det så ikke blot spidsfindige teologiske tolkninger, der fremføres i retten for at forsvare Lutherdommen? Er sognepræsten ikke blot en opsætsig lydighedsnægter? Er han, som biskoppen udtrykker det, en spiritualistisk sværmer ? Sker retfærdiggørelsen i et menneske ved dåben eller ved troen?

To ting kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. For sognepræsten er dette ikke blot en fiks idÚ, men det er en hjertesag. Det andet er, at teologiske stridsspørgsmål ikke kan løses ved verdslige domstole. Man kan ikke bruge magt imod ånd.