Longos’ hyrderoman om Dafnis og Chloe er en perle i antikkens fortællekunst. Det er en fortælling fuld af psykologisk indsigt, humor og poetisk begavelse om to unge hyrders forelskelse og deres gradvise opdagelse af kærlighedens mysterium på den græske ø Lesbos. Dafnis og Chloe rummer alle den moderne ungdomsromans temaer om uskyld, opvækst, forelskelse, seksuel usikkerhed og identitetsforvirring.

Men bag den enkle og genkendelige historie gemmer sig også en raffineret filosofisk fortælling om den gensidigt kultiverende påvirkning i mødet mellem menneske og natur.

Longos’ pastorale fortælleverden har fascineret kunstnere og forfattere siden værkets første genudgivelse i 1500-tallet. Bogen er både beundret for sin forbilledlige romankomposition, sine idealer om det naturlige liv, sin dristige erotik, sin naturpoesi og legende stil.

Derfor kan man med fordel følge Goethes anbefaling om ”at læse den en gang om året for atter og atter at lære af den og på ny føle indtrykket af dens store skønhed”.

Søren Kierkegaard om Longos’ Dafnis og Chloe: En græsk forfatter skjuler i sin simple naivitet så uendeligt meget, når han siger: ”Sagen er nemlig, at ingen har undgået Eros, og ingen kommer til det, så længe der er skønhed til og øjne, der kan se.”

Bogen er oversat og introduceret af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech