””Hvorfor er du her i dag?” spørger lægen. Jeg svarer, at jeg skal have svar på en knogleskanning. Er skannet, fordi mor har knogleskørhed. Blot en formalitet. Jeg er ikke gammel nok og har aldrig brækket noget, så sygdommen har ikke noget med mig at gøre. På vej ud af døren rækker lægen mig et print med tal i minus og dommen: ”Du har osteoporose.””

Denne bog handler om et liv med skøre knogler. Om op- og nedture i arbejdet med at gøre rådet om at tage plads til sig selv til virkelighed. Om afstanden mellem mål i tankerne og levet liv i praksis.”