og derigennem tilføre børnelivet fundamentale sociale kvaliteter. De har fulgt dagligdagen i to børneinstitutioner lige fra modtagelse af børnene om morgenen over fælles aktiviteter, frokost, fri leg til personalemødet om aftenen. Deres pointe er, at man ikke kan adskille de pædagogisk-faglige opgaver (som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene) fra de måske mere banale og rutineprægede omsorgsopgaver. Det, man kan kalde den upåagtede faglighed. Dermed flyttes fokus over på det, som pædagogerne faktisk opnår sammen med børnene frem for det, de ikke har tid til eller formår at gøre. Forhåbentligt kan det være grobund for nye diskussioner om kvaliteterne i det pædagogiske arbejde, som indbefatter hele institutionens hverdag. Samt ikke mindst hvilken type daginstitutioner – og hvilken form for professionalisering – man ønsker.