Danmark var i middelalderen et valgkongedømme, hvor kongen rejste rundt i riget for at synliggøre magten, og indtil enevældens indførelse i 1660 indebar det, at kongens mandat skulle anerkendes af en repræsentativ forsamling. Kilderne dokumenterer det første rigsmøde mellem de ledende kredse i Danmark i 1251, da kong Abel indkalder til møde i Nyborg.

Dette møde skulle blive det første af en lang række store møder, kaldet ”hof”, mellem ”rigets bedste mænd”. Møderne fik siden under Valdemar Atterdag betegnelsen Danehof. Danehoffet i samtidens kilder undersøger begrebets skiftende indhold over tid, og de samtidige kilders vidnesbyrd underkastes nærmere granskning med henblik på at afklare antallet af Danehofmøder, deres deltagerkreds, funktion og indhold.