Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i.  Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater.

I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver.

Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.