svenske og danske kunsthistoriker, der her fremlægger de senere års reviderede og kritiske forskning i en af de mest populære perioder i dansk kunst. Forskningen suppleres med viden og indsigter opstået i den redaktionelle og kuratoriske proces omkring både bog og udstilling i Stockholm og København.  Således indledes bogen med en omfattende oversigtsartikel om perioden af Karina Lykke Grand (AU), hvor den traditionelle, mere idealiserende fortælling og de tematiseringer, man typiske præsenteres for (”Det nye borgerskab”, ”Kunstakademiet”, ”Familieliv” mm.) uddybes og udfordres af en række nye læsninger og perspektiver. De øvrige artikler i bogen behandler og uddyber de problemstillinger, hovedartiklen opridser, og naturligvis også de temaer, man præsenteres for i udstillingen. Periodens udstrækning bliver diskuteret, men også hidtil underbelyste emner i kunsthistorien som tidens kvindelige kunstnere, kolonialisme, resultater af den helt nye tekniske kunsthistorie, den demokratiske revolution, nationalisme vs. internationalisme, teknologi, skandinavismen og de danske kunstnere i Sverige. Ikke mindst er der fokus på de mange kunstnere, der har været skrevet ud af den vedtagne kanon, ikke af kvalitetsmæssige, men af dybest set real- eller identitetspolitiske årsager. Bogen har som udstillingen en art kronologisk-rumlig opbygning, så man følger kunstens faglige udvikling og geografiske bevægelser mellem 1800 og 1860.  En udvikling som selvfølgelig ikke kan betragtes isoleret, som kunsthistorien nok har haft tilbøjelighed til, men skal forstås som tæt sammenvævet med en lang række samfundsmæssige forhold og forandringer.