Et markant træk ved konceptlitteraturen er dens udviskning af grænsen mellem litteratur og billedkunst. Det ses for eksempel i Martin Larsens Parasitsonetterne, hvor Inger Christensens Sommerfugledalen omformes til ordløse billeddigte, eller i Mette Moestrups fællesdigt M.M., hvor tekstens materialitet og indhold gensidigt komplementerer hinanden. Det visuelle, materielle og processuelle spiller ofte en hovedrolle, og værkerne trækker tydelige linjer tilbage til avantgardepoesi, dada, Oulipo, konkretpoesi samt modernismens systemdigtning – samtidig med at de peger frem mod nutidige diskussioner om forfatterskab, originalitet og AI-genereret litteratur.