den danske litteraturs historie på en vedkommende og helt anderledes måde, end vi er vant til. Læseren kan her opleve det spændende at blive historisk for sig selv.

I et ryk at få fjernet selvfølgelighedens skyklapper og i et glimt fatte, at den måde vi gebærder os på har en begrundelse uden for os selv - i samfundet og i den nære eller fjerne fortid.

Man kan være uenig med forfatterne i både detaljer og store linjer. Men det er ikke afgørende i denne sammenhæng. For værket er i sin helhed - med dets stofrigdom, dets horisontåbnende synspunkt og dets høje kvalitet - på en gang udfordrende, inspirerende og - og i ordets bedste forstand - oplysende. Et fremragende eksempel på, hvad humaniora (også) kan.
- Klaus P. Mortensen.