håndskreven og trykt form.

1840 udgør et politisk og kulturelt vendepunkt.

Frem til den demokratiske1849-grundlov er pressen med til at udfordre enevælden, og i provinsen er venstreaviserne med til at sætte en ny, landsdækkende politisk dagsorden. Tidsskrifterne bliver i mange henseender til ugeblade og billedblade, med noget til hele familien, og også litteraturen får en ny platform gennem føljetonerne i aviser og ugeblade.

Tilsammen giver det moderne gennnembruds medier anledning til alvorlig bekymring hos kulturpersonligheder som Kierkegaard, Heiberg og Brandes, men de nye medier skaber også læselyst og "skrivefrækhed" blandt et voksende publikum.

Dansk mediehistorie 1-4 fortæller historien om mediernes udvikling i Danmark og giver den første samlede vurdering af deres betydning for dansk kultur.

De fire bind tager udgangspunkt i massemedierne - presse, tidsskrifter, bøger, film, radio, tv, computermedier - men beskriver også, hvordan massemedierne har spillet sammen med både den dagligdags samtale og de etablerede kunstformer. I medierne mødes det fremmede med det hjemlige og det fine med det folkelige.