Hedder det anse for eller anse som? Ordbogen medtager også variationer i kombinationerne, ligesom stilværdi angives, hvor det er relevant. Ordbogen indeholder en del talemåder (faste vendinger), fx har man sagt a må man også sige b, for min skyld ingen alarm. For substantiver (navneord) og verber (udsagnsord) gives systematisk oplysning om ordets anvendelse i forskellige funktioner i sætningen, fx ved subjekt (grundled) og objekt (genstandsled) og ved præposition (forholdsord). Et par artikler kan give et indtryk af ordbogens indhold: anse (se også anset) a. det [kan/må] -s for givet // for en given sag [at + sætn.]. b. ~ én for [at være] (begavet // en begavet mand); ~ ngt for [at være] (ugyldigt/en fejltagelse); ~ en sag for afgjort; ~ det for [at være] (vigtigt/en ære) [at ...]. e. være/blive -t for [at være] (begavet). anseelse b. nyde [stor] ~ [i (byen) // blandt (kolleger)]; vinde ~; det giver ~ [at ...]. e. (her gælder // loven kender) ikke persons ~.