Runamo kunne være overskriften på et af de mærkeligste kapitler af nordisk arkæologis historie. Allerede i 1100-årene skal kong Valdemar den store ifølge Saxo have udsendt en ekspedition for at undersøge en gådefuld runeindskrift på Runamo-klippen, som ligger vest Ronneby ikke langt fra Bräkne-Hoby i Blekinge. Det mislykkedes, og 500 år senere forsøgte antikvaren Ole Worm sig uden meget større held.

Men 1833 skete der et overraskende gennembrud. Det lykkedes den dansk-islandske forsker Finn Magnusson at tyde sine hjembragte tegninger fra klippen. Men hans videnskabelige triumf blev snart til tragedie: en ung himmelstormer J. J. A. Worsaae - senere kendt som forfatter af den første oversigt over Blekinges forhistorie (1846) - kunne i en nøgtern analyse slå fast, at indskriften var et naturligt naturspil og altså ren indbildning. Skandalen var stor, men samtidig blev den unge arkæologiske videnskab vristet ud af oldskriftgranskningens omklamring, og vejen var banet for arkæologiens fortsatte hastige fremskridt i 1800-årene.

Rud Kjems har skrevet en bog om dette besynderlige drama, som overraskende mange forskere spillede en rolle i. Runamo er historien om en gåde, en skandale og en triumf.