september. Men også indenrigske forhold satte deres præg, først og fremmest befolkningens skeptiske forhold til EU og den sikkerhedspolitiske konflikt mellem Schlüter-regeringen og det ‘alternative’ flertal. Det førte til dramatiske opgør omkring ‘EF-pakken’, Maastricht-traktaten og NATO-politikken, der svækkede de udenrigspolitiske handlemuligheder. Efter 1989 genskabtes en bred enighed om sikkerhedspolitikken, hvilket sammen med den ændrede internationale ramme muliggjorde en dansk udenrigspolitik, der var mere aktiv end på noget andet tidspunkt i landets nyere historie.