hjemmet.   Debatten raser om de milliarder, samfundet bruger til anbragte børn. Men ved politikerne, embedsmændene og andre debattører hvad de taler om, når de taler om udgiftseksplosioner og omtaler bl.a. de udsatte og anbragte børn som en gøgeunge i vort samfund?

Forordet til ”Danske Børn - når tavsheden brydes” er skrevet af formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der selv som barn har været anbragt. Hun skriver bl.a.:   ”Jeg er dybt taknemmelig over, at der er seks unge, stærke mennesker, som vælger at dele deres liv med os andre. De gør det for at forhindre flere overgreb og svigt. Det er stærkt. Og det er nødvendigt, for at almindelige mennesker med ”forstads-eksistentielle-middelklasse-problemer” forstår, hvad der foregår lige foran næsen på dem. Du kommer til at lære seks fantastiske mennesker at kende, som du ønsker at vide mere om, når bogen er slut. Jeg håber denne bog kan gøre den forskel, der er bydende nødvendig.”