Association. I årene fra 1968 til 1970 var seks af skibene i fart i Den persiske Golf, hvor skibene sammen med et søsterskib (Vita A-P) blev chartret til at flytte sten fra en midlertidig havn til byggeriet af havnen i Abu Dhabi, en rejse på 120 sømil. I mere en to år slæbte skibene sten i stålcontainere til byggeriet inden de sejlede syd om Afrika tilbage til Europa. I de europæiske farter var Dania-skibene kendt for sejlads til og fra Marokko med papirmasse sydgående og forskellige typer varer nordgående. Blandt disse var espartogræs, tømmer og tørrede frugter. Partrederierne fornyede flåden i 1975 med to 4.000-tonnere og igen i 1983, da der blev leveret to skibe fra Ringkøbing og et fra Nykøbing Mors. De nye og dyre skibe kunne dog ikke tjene penge i markedet og blev flyttet rundt mellem forskellige operatører for til sidst at blive solgt. Dania Shipping Association blev lukket i begyndelsen af 1990’erne.

Peter Rederiet – Niels Verner Sørensen

Niels Verner Sørensen var søn af havnefogeden i Løgstør og kom naturligvis til søs. I 1950 mønstrede havn ØKs nybygning Mombasa under udrustning ved værftet i Nakskov. Da skibet blev sat i drift var der kommet en kvindelig telegrafisk om bord. De forelskede sig i hinanden og giftede sig i november 1950. Da måtte Eva Kjellerup Jensen, som var telegrafistens navn, afmønstre og blev efterfølgende i land. Året efter købte parret deres først skib, Hans Peter, som nogle år senere blev ombygget til sandpumper for indgå i kontraktsejlads for Skive Sten- & Grus. Sejladsen gik godt og flåden blev udvidet med flere skibe, og i lyset af byggeboomet op gennem 1960’erne var der god brug for flere sømaterialer. Det fik Niels Verner Sørensen til at købe brugte tonnage for ombygning. Alt i alt blev 10 skibe købt og ombygget til sand/ralpumpere. Opturen stoppede brat i slutningen af 1973, da olieprisen blev fordoblet som en følge af seks-dages-krigen i Mellemøsten. Efterfølgende stoppede efterspørgslen efter byggematerialer og det blev markant dyrere at hente dem til søs på grund af olieprisen. Så skibene måtte lægges op og flere blev bygget tilbage til fragtskibe for at skaffe beskæftigelse, men med begrænset succes. Sidste skib, Stinne Peter, blev solgt i 1986 og dermed var det slut med rederivirksomheden.

Rederiet Ty Line I/S

Rederiet blev etableret af skibsfører Peter Tychsen, der var søn af en teglværksejer i Skodsbøl i Sønderjylland. Han valgte at stå til søs, da han som tredje søn næppe kunne få opgaver på teglværket. Han sejlede i forskellige småskibe fra Egernsund indtil han i 1955 mønstrede ud i A. P. Møller-tankskibet Mette Mærsk. I 1962 havde han sparet tilstrækkeligt med midler op til at købe eget skib. Valget faldt på en svensk coaster på 450 dwt, som fik navnet Peter Ty, og som blev sat i fart med skåret træ fra Sverige til særligt Bretagne i Frankrig. I 1968 var tiden kommet til at bygge nyt og det skete hos det lokale Sønderborg Skibsværft. Nybygningen blev shelterdækkeren Dorthe Ty, som blev sat i fart hos Mortensen & Lange i København. Den blev efterfulgt af Jette Ty i 1972