'Danske tilstande' og 'norske tilstande' var holdepunkter, når danskere og nordmænd under anden verdenskrig sammenlignede deres situation med forholdene i andre besatte lande. På mange måder kunne det være gået i Danmark som det gik i Norge, og i Norge som det gik i Danmark. I Danmark opgav man den 9. april hurtigt modstanden; i Norge kunne den fortsættes i nogle uger. Den danske regering accepterede det tyske tilbud om en fredsbesættelse; Norge var i 1940 tæt på at få sin egen samarbejdsregering, men blev i stedet underkastet nazisten Quisling, en tysk rigskommissær og gennemgribende forandringer i samfundet. De forskellige løsninger i de to lande fik konsekvenser for ikke bare den politiske og økonomiske udvikling de næste fem år, men også for, hvordan modstandskampen formede sig, for jødeforfølgelserne, for retsopgøret og for den senere tids opfattelse af de fem år. Førende danske og norske forskere afdækker i Danske tilstande – norske tilstande nye perspektiver og præsenterer den nyeste viden. For første gang bliver det muligt at sammenligne de vigtigste begivenheder, problemstillinger og udviklingslinjer i den danske og norske besættelsestids historie.