Artiklerne spænder fra Wollstonecrafts kønsforståelse, den både hegelianske og fænomenlogiske arv i Beauvoirs analyser af køn, børneopdragelse i begyndelsen af det 20. århundrede til queer tidslighed, modernitetstænkning i svensk kvindehistorie og queerteoriens indflydelse på historiefaget i dansk kontekst. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde historiserer køn som fænomen, som organiserende idé og som analytisk greb i historieskrivningen som sådan og i historieskrivningen om køn.

De seneste årtiers opblomstring af kønsforskning øger behovet for et idéhistorisk blik på køn, kønnets historie samt kønshistoriens historieskrivning. Særligt i dansk kontekst har disse spørgsmål været en anelse underbelyst. Vi er derfor glade for at kunne præsentere et nummer, som samler bidrag fra blandt andre kønshistorikere og fagfilosoffer såvel som fra idéhistorikere, og som udfolder en bred vifte af kønsanalyser, som alle uomtvisteligt har med historien at gøre.

Med SLAGMARK #83 præsenterer vi forskellige bud på, hvorfor kønnet blev, som det er og indskriver os i det voksende felt, der undersøger det komplekse og gådefulde forhold som kønnet har til tiden og historien, og omvendt.