De fleste har et frygtsomt forhold til andres viden. Den fremmede viden, som man ikke selv har inde under huden, afvises eller mødes med underkastelse. De to reaktioner er spejlbilleder af hinanden, og begge lammer den kritiske sans. Det præger diskussioner om forskning og ny teknologi. Og det forhindrer en gennemtænkt og etisk forsvarlig forvaltning af den viden, som nutidsmennesket skal leve med, som individ og som samfund.
De andres viden er en bog om lægpersoners forhold til specialiseret viden, om forholdet mellem eksperter og samfund, mellem videnskab og politik og mellem viden og værdier. Det er en bog om viden og håndtering af viden som noget fundamentalt anderledes end tro og tilslutning til tro.