De anstændigeaf Frederik Stjernfelt & Jens-Martin Eriksen

Rend mig i ytringsfriheden

Ifølge forfatterne er en række indflydelsesrige mediepersoner, politikere og debattører i Danmark blevet angrebet af en anstændighedssyge, som kommer til udtryk ved principløshed, hykleri, dobbeltmoral og kynisme. 'De anstændige forsøger at begrænse ytringsfriheden' med at fordre respekt for andre kulturer, men 'denne respekt er i virkeligheden baseret på frygt' for islam og voldelige repressalier. I bogen angriber forfatterne specifikt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og nu afdøde chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden og viser med eksemplernes magt, at de anstændiges moralske deroute kan føre til direkte menneskelig forråelse. Argumenterne er ikke sådan lige at affeje, så det skal blive 'spændende at se, hvordan de anstændige svarer på slagene, når de engang har rejst sig igen.' [Kort referat]

De anstændige - og de rene hænder

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt er ude efter den 'udbredte politiske korrekthed,' på venstrefløjen personificeret først og fremmest i Uffe Ellemann-Jensen og Tøger Seidenfaden. Ifølge forfatterne æder den selvpålagte anstændighed sig langsomt ind på analyseevnen og fører til ofte selvmodsigende og kyniske synspunkter. Bogens 'analyser af Ellemanns og Seidenfadens grasserende anstændighed er grundige og belagt med mange, lange og uafviselige citater,' men anmelderen savner noget ideologisk fast grund under forfatternes fødder. Hvor står de egentlig selv i debatten? [Kort referat]

Fantasmatisk fjendebillede

Mange svar blæser i vinden i Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksens nye og 'exceptionelt frustrerende' debatbog om ytringsfrihed og islamisme. Det er som om de to forfattere gør en masse krumspring for at slippe fri af ellers oplagte tolkninger, der modsiger bogens underlige fjendebillede, nemlig De Anstændige – forstået som mennesker, der har brug for et offer – indvandrere - at solidarisere sig med. [Kort referat]

Én gang til for (og imod) Profeten

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelts bog om Muhammed-debatten er forsynet med fodnoter og tidslinje, så den ligner et videnskabeligt værk, hvilket den dog langt fra er. Bogen er 'tilskåren polemik' med en tekst, som ikke er indstillet på fair play over for danske debattører, der har afvejet anderledes end forfatterne. Titlen oprinder fra Panduros 'De uanstændige', som var en frigørelsesroman. Mange årtier efter Panduros bog var der en 'tantet og snerpet klang' klæbet til enhver henvisning til anstændighed, men forfatterne mener, at anstændigheden pludselig er blevet in igen på den danske venstrefløj efter Muhammed-krisen. Forfatternes skydeskiver er Uffe Ellemann-Jensen og Tøger Seidenfaden, hvilket overrasker, da ingen af de to er repræsentanter for den traditionelle danske venstrefløj. Det kan ærgre, at forfatterne bruger så meget energi på at genkæmpe Muhammed-kampen, for bogens sidste kapitler er medrivende læsning, der kalder på eftertænksomhed, mens resten blot er polemikgenstart. [Kort referat]