Bogen er et omfattende kulturhistorisk værk, der er baseret på grundige studier af og citater fra samtidige kilder. Kilderne består især af rejsebeskrivelser og dagbøger skrevet af danskere, der opholdt sig i Japan i kortere eller længere perioder: Fra Store Nordiske Telegraf-Selskabs udsendte medarbejdere over sømænd, handelsfolk og de første danske turister i Japan til Johannes V. Jensen. Den spænder over vidt forskellige emneområder, såsom litteratur, teater, sprog, antropologi, handel og religion, men fokus er overalt på de enkelte menneskers oplevelse af kulturmøderne.

Persongalleriet er omfattende, og historierne er ofte underholdende. Vi hører blandt andet om William Bramsen, der var udsendt som telegrafist af Store Nordiske Telegraf-Selskab og blev Danmarks første japanolog; om danske udsendtes tilfældige møder med den japanske kejser Meiji; om prins Valdemars besøg i Japan i 1899–1900; om Johanne Münter, der var gift med våbenhandleren Balthasar Münter og opholdt sig i Japan fra 1887–1898. Hun udgav flere bøger om Japan, engagerede sig i kvindesagen og fik et dybt og varmt venskab med Ishii Fudeko, en af de mest markante kvinder i Japan i perioden. Vi hører også om japaneres besøg i Danmark, fx om en gruppe japanere, der optrådte i Zoologisk Have i København i 1902.

Bogens mange historier belyser og skildrer møder med en fremmed kultur med alle de umiddelbare indtryk og fordomme, den dybfølte fascination og den forståelige forvirring, der følger med.

De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1873–1903 er anden del af Yoichi Nagashimas store tobindsværk om dansk-japanske kulturelle forbindelser. Den fortsætter, hvor De dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600–1873 slap, men kan læses uafhængigt af forgængeren.

Yoichi Nagashima, dr.pfil., er professor mso i japansk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.