Efterforskningen tager en uventet drejning, da et vidne henvender sig med noget, hun har oplevet, som kan være en vigtig ledetråd. Nogle motiver må derfor udelukkes, og andre tager en uhyggelig form, som i den grad er skræmmende og får vidtrækkende konsekvenser. De dødsdømte må kæmpe en kamp for at overleve, og det altoverskyggende spørgsmål er, hvem der først taber kampen.

Li-Mei har truffet nogle svære valg på hjemmefronten. Disse valg rammer hende nærmest som en boomerang, og det kræver styrke og mod at stå ved de svære valg, når hun tvinges til refleksion over egne valg.

Der var gået lang tid, før lyset og kameraerne blev tændt igen. ”Nå, Mark, vil du stadig ikke sige noget, og hvad med I andre?” spurgte stemmen indledende.   

”Hvis, jeg skulle vælge, hvordan de skulle elimineres, så ville jeg vælge at skyde dem,” udbrød Mark så pludselig. Han var stadig forbitret over, at Silje var en slave selv her i dette helvede, men han sagde ikke den grund højt. Publikum klappede, og det irriterede Silje   

”Så hvis vi stemte igen, og de fleste publikums stemmer faldt på Silje, så ville du ikke tøve med at eliminere ved at skyde dem,” gentog stemmen. Silje vidste godt, at han ikke kunne skyde et andet menneske, så hun stirrede bare frem for sig, men hun vidste heller ikke, om hun selv ville kunne rive pistolen ud af hånden på ham og skyde ham. Mark nikkede.   

”Så er vi blevet så kloge. Jeg vil godt høre dig, Silje, om du vil fortælle lidt om, hvorfor publikum ikke skulle stemme på dig. De beundrer sikkert dit mod. Du kan redde dig selv?” spurgte stemmen.