Genveje til at miste sig selv
Der er masser af følelser i Christel Wiinblads roman, og bedst skriver hun, når hun går helt tæt på det seksuelle møde. Det er dog sjældent, beskrivelserne bliver rigtig konkrete, og det gør, at det meste af bogen er 'en gispende følelsesudladning, som konstaterer ophidselsens omfang, men aldrig, hvad der egentlig har forårsaget den.' Det er hverken særligt oplivende eller ophidsende at læse forfatterens udlægning af kærlighedens natur. [Kort referat]