40 Aar" (1912). Desuden redigerede hun bevægelsens blad "Kvinden og Samfundet" i årene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915. Men hun kom i modvind med sit syn på moderskabet som det ideelle sted at tjene kvindesagen fra, mens kvinder, ifølge hende betalte en høj pris for deres forsøg på erotisk eller kunstnerisk selvrealisering. Hun blev dog vidt anerkendt for sit arbejde for kvindesagen og var privat lykkelig gift og fødte ti børn. Hun forsvarede også kvinders ret til at få børn uden for ægteskab grundet sin store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.