”Et selvmordsbrev,” foreslog Amaia. ”Ikke helt nøjagtigt,” sagde Padua og rakte et par handsker og kuverten frem mod hende. ”Det er til dig.”  ”Til mig?” spurgte Amaia forundret Hun iførte sig handskerne og greb kuverten. Kuverten var lukket med en limlukning, men gik dog let op uden at blive flænset. Inde i den lå der et stykke stift papir med blot et enkelt ord skrevet midt på arket. ’Tarttalo.’ ”Hvad betyder det?”