skrigende masse, der dækkede garden i frikvarterene."

På trods af vandskelige omstændigheder og ydre rammer formår hovedpersonen at skabe sin egen skal om tilværelsen, en skal der dog ikke forhindrer ulykken i at ramme. Moderen dør i en trafikulykke: der er næsten lettelse at spore, angsten der hele tiden lurer i baggrunden slår igennem. Her er ulykke så, ikke som en trussel, men en realitet.

Der er næsten bittersød dommedag over at Inge, efter alt hvad hun gennemlever igen forsøger at skabe en lykkelig skal om sit lille liv, denne gang ved hjælp af de rammer en lejlighed giver hende. En gentagelse af barndommens forsøg på at være lykkelig og finde trykhed - trods truslen om ødelæggelse.

Tove Hansen har tidligere udgivet novellesamlingen "Så jeg er altså lidt bange for Viginia Wolf."

Den udkom på Forlaget Gallo i 1995.