De blev snart omringet, og en del blev ført bort til ofring til parternes guder. Crassus blev ført til kongens telt, hvor han blev afført sit tøj og derefter lagt på en briks. Med hænder og fødder bundet fast og et reb stramt om brystet, så han ikke kunne vælte sig fra side til side, så han en kraftig ild brænde nær sit leje. Parthernes konge kom hen til ham og tiltalte ham. Han så på Crassus uden ringeste medfølelse og sagde til ham, at han havde under et længere ophold i Rom oplevet hans grådighed, som han fandt ganske utiltalende, så nu skulle han få overdraget alt det guld, han havde søgt at stjæle fra de dårligt stillede i Rom. På et tegn fra kongen trådte to soldater frem med en tragt, som de tvang ind i munden og dybt ned i halsen på Crassus, hvorefter de fra en gryde ved det kraftige bål hentede en skål fyldt med flydende guld. Den ene soldat holdt fast i tragten, medens den anden hældte guldet ned i halsen på Crassus, der først udstødte smertens skrig, men snart besvimede af smerten og blev kvalt af guldet.