fryder”” fortsætter strømningen af skildringer af kunstnere, der her er kædet sammen med ægteskabet som socialt element, hvilket igen bringer tankerne omkring Nietzsches nedgørende udsagn om ægteskabelighed. Om kærlighed i støbeskeen fortælles der i ”Elise”, men om ulykkelig kærlighed. De to sidste noveller bringer tankerne udi verdenslitteraturen, hvor ”En af Herman Krügers store Dage”, sammen med ”En Drømmer”, umiskendeligt bringer tankerne i retningen af Dostojevskijs ”Et latterligt menneskes drøm”. Den handler om en hovedperson, der beslutter at begå selvmord, men mangler det rette tidspunkt til det, hvad også er tilfældet for Herman Krüger. Men han, hos Dostojevskij, falder i søvn og drømmer en række omskiftelige scener, hvilket ligner den ustadige drømmekomposition hos Hansen i ”En Drømmer”. ”Fru Hald” leder både fortælleteknisk og kompositorisk tankerne hen mod Edgar Allan Poes kriminalgåder og rammefortællinger. Den handler om den ældre herre Wilsters fortælling til en forsamling om mødet med fru Hald, hvor rammeforståelsen er fortællerens nutidige fortælling af handling i fortiden, en fortælleteknik som også f.eks. Poes ”Black Cat” bærer. (Kulturkapellet)