elite sin kamp for åbne grænser og yderligere liberalisering, mens politikere som Pia Kjærsgaard og Jörg Haider afvises som populister eller det, der er værre.

Men hvem er den egentlige trussel mod demokratiet?

Citat fra bogen:
»For nogle er det et skræmmende perspektiv, at de højrepopulistiske partier ender som ansvarlige regeringspartier i europæiske lande, som det er sket i Østrig. Når man i processen frem mod regeringsdeltagelse og ministrenes civiliserede tale bagefter kan registrere en betydelig moderation i sprogbrugen og en klar distanceren sig fra ekstremister i ind- og udland, ja så opfatter en del af den herskende kulturelite det som et skalkeskjul hos mennesker, hvor den såkaldte indre svinehund åbenbart en gang for alle har vundet magten, selv om den optræder forklædt som et fromt lam.
Det er en trist og statisk menneskeopfattelse. Mere nærliggende var det vel at antage, at en engageret deltagelse i de demokratiske processer også er en civilisatorisk modningsproces. Og at udviklingen af en ny type protestpartier repræsenterer en vigtig mulighed for at skabe dialog mellem grupper, der er ved at miste troen på, at den herskende elite tager deres bekymring og situation alvorligt.«