Hanne vælger utraditionelle løsninger for at rumme det uforståelige. Hun tager kisten med sin afdøde mand hjem i havestuen nogle dage før bisættelsen og åbner huset for besøgende. Siger senere sit chefjob op og inviterer til Café Tøffetid hjemme i den store, nu tomme villa. Kæmper med ensomme fredag aftener og stoppede kloakrør. Holder liv i sin gamle kærlighed og mærker længslen efter en ny. 

Selvom alle sorgens historier er enestående, er Hannes fortælling så nærværende og ærlig, at alle, der direkte eller indirekte møder sorgen, kan lære af fortællingen – og finde forsoning i deres egen splittelse og blive hele igen.