- foreningsfriheden og ytringsfriheden. Det påvises, at partierne på disse områder nyder en særlig høj beskyttelse. Også spørgsmål som økonomiske bidrag til politiske partier gennem organisationer, politisk registrering og partiernes adgang til radio og tv behandles ud fra en retlig vinkel.

Bogens andet hovedafsnit behandler lovgivning, der direkte retter sig mod partierne. Valglovene regulerer partiernes muligheder for at stille op til valg og også, hvilke muligheder de opstillede partier har for at få del i mandaterne. Ud over en gennemgang af udviklingen på disse områder vurderes de gældende regler i forhold til relevante bestemmelser i grundloven. Partiernes økonomi reguleres gennem lovgivningen om tilskud til både vælgerpartier og folketingsgrupper og gennem reglerne om åbne partiregnskaber.

Bogens tredje hovedafsnit analyserer partiernes interne forhold. De spørgsmål, der behandles, er bl.a. opnåelse og ophør af medlemskab af partierne, partiernes styrelsesforhold og forholdet mellem vælgerpartierne, folketingsgrupperne og de folkevalgte medlemmer af politiske forsamlinger.

Indholdsoversigt

Forord
Kapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Den retlige regulering af politiske partiers forhold i udvalgte vestlige demokratier
Kapitel 3. De politiske partier og den materielle foreningsfrihed
Kapitel 4. Negativ foreningsfrihed og de politiske partier
Kapitel 5. De politiske partier og ytringsfriheden
Kapitel 6. De politiske partiers repræsentation i folkevalgte organer
Kapitel 7. Retlig regulering af de politiske partiers økonomiske forhold
Kapitel 8. De politiske partier - medlemmer og ledelse
Kapitel 9. Forholdet mellem vælgerparti, partigruppe og de enkelte valgte repræsentanter
Kapitel 10. Sammenfatning og konklusioner
Afsluttende bemærkninger
Summary in English
Concluding remarks
Litteraturliste
Domme og andre afgørelser