10. februar 1920 Peter fik øje på gamle Dücke Nissen, kommunens alderspræsident. ”Jeg så gerne, om Du holdt festtalen ved denne skønne lejlighed, Nissen.” Peters opfordring kom bag på den gamle fredstedbo, men han nikkede velvilligt, og snart efter slog han på glasset og holdt en smuk, kort tale, der afsluttedes med ordene: ”Mangt har jeg oplevet i mine mere end firsindstyve år. Men at tænke sig, at jeg både er født og kommen til skelsår og alder her i dette sogn, dengang det hørte under Danmark, og nu kan se frem til også en dag at skulle stedes til hvile her i dansk jord - dét havde jeg ikke troet skulle times mig.”