og behandlingsindsatsen, som bogen også belyser. Hvor er overblikket - og hvilke tendenser er det, som er med til at præge samfundsudviklingen? Hvad er det reelle indhold i diagnoserne, og hvordan forholder man sig som familie til disse begreber? I en samfundsmæssig sammenhæng kan bogen ses som en debatbog eller et oplæg til diskussion. I en faglig sammenhæng supplerer bogen med dens særlige indgangsvinkel andre bøger, der er udkommet om emnet, skrevet af såvel fagfolk som pårørende. Har man som læser selv bogens emne tæt inde på livet, er det forhåbentlig en tankevækkende bog, som man kan spejle sine egne erfaringer og spekulationer i. Forfatterne, Inge Faurholt og Rasmus Faurholt, er henholdsvis mor og bror til to nu voksne piger, som begge har fået en autismediagnose. Bogen er personlige vidnesbyrd fra de to forfattere om den udvikling, der har præget dette område siden begyndelsen af 90érne. Tanken med bogen i dens helhed er at sætte den personlige erfaring, herunder den personlige baggrundshistorie, ind i et større perspektiv ved at inddrage almene og samfundsrelevante forhold som en del af den samlede belysning af et i øvrigt kompliceret emne.