"Engang havde jeg syv fædre på syv år. Dette er historien om de år. Hvis noget lyder opdigtet, kan du være sikker på, at det er sandt," indleder Andrev Walden sin anmelderroste debut om at vokse op med syv faderfigurer i 1980’ernes Sverige.
Julen 1983 vendes verden på vrangen i en villa nær Norrköping. Under et voldsomt familieskænderi vælter en hemmelighed ud af munden på en mor. Og en syvårig Andrev får at vide, at hans far ikke er hans far. ”Din rigtige far bor i et land langt borte og har hår ned til skuldrene, som en indianer,” siger moren. En lykkerus suser gennem drengen. Det er det bedste, han nogensinde har hørt. Han føler sig som drengen i en bog, der får at vide, at hans far er konge i et fjernt og magisk land, og at en flaskeånd vil komme og bringe ham dertil. Men i Andrevs verden er der ingen flaskeånder, kun nye fædre, der ikke er hans egne.
Satans mænd er en vild fortælling om at vokse op i ruinerne af ungdomsoprøret, om mødre, der står under emhætten og siger ”de satans mænd”, om hvordan kærlighed begynder og ender, om en skalperet hamster, om et mirakels lange skygge, men frem for alt om mænd. Det er en bittersød, humoristisk undersøgelse af en anderledes barndom, skildret med uudtømmelig varme og nærvær.
Syv voldelige fædre til trods er Andrev Waldens ’Satans mænd’ en for det meste munter, nostalgisk og genkendelig beretning om en drengs opvækst. [Kort uddrag]
Djævelsk. Fortælleren i Andrev Waldens prisbelønnede debutroman er så afsindigt troværdig i sine barndomsskildringer, at det overskygger hans irriterende indfald fra voksenskrivebordet. [Kort uddrag]
