militser, regeringssoldater og lokalbefolkningen og efterfølgende gøre Vesten opmærksom på samme ved at skrive artikler. Det skal vise sig at blive en livsfarlig opgave, der trækker spor til Danmark.
 
 Uddrag:

   »´Arild Valentin Jensen, født i København, Danmark, journalist og fotograf. I mine øjne en forbandet turist!´ hvislede politichefen. ´Tag ham med nu og gør ham klart, at sådan opfører man sig ikke hernede. Få ham ud!´
   Arild rejste sin muskuløse, men trætte krop. Han var 190 centimeter høj, velproportioneret, men havde lige fire kilo i ´overvægt´.
   ´Venlig mand, ham!´ sagde han på vej ud af politistationen henvendt til Nena, som var kommet for at hente ham.
   Hun kiggede anklagende på ham. ´Hvad i alverden lavede du i La Machete! Vi har ikke brug for døde fotografer, og især ikke når vi har ofret en formue på at få dig ud i områderne!´ 
Hun havde været i området i 10 år nu og havde taget 20 år på. Hun følte det som et kald at være nødhjælpsarbejder, havde hun sagt til ham. Det var i hvert fald et kald med store omkostninger, havde han tænkt, men det nyttede, fastholdt hun. I virkeligheden holdt man nok bare befolkningen kunstigt i live to, tre måneder længere i den situation, de var i. Men at det ikke var til diskussion hernede, vidste han godt.
   De satte sig ind i bilen, Nena startede og satte i gang. Han sad ved siden af og studerede hende tankefuld, mens hun navigerede igennem trafikken af gående, lastbiler, cyklende, køer og faldefærdige biler, der kørte, som om deres sidste time var kommet. Hun var en smuk kvinde midt i 30´erne med et synligt ar over kinden, rank og aldeles stærk i troen på det vigtige i sit arbejde. Den tyske accent fornægtede sig ikke. Sollyset ramte hendes næseryg gennem bilvinduet, mens hun tavs kig-gede ud. Han smilede, for sollyset gjorde hendes lidt hærdede udseende blødere, så hun fremstod klarere med sine karakterfaste ansigtstræk.«