Solen går aldrig ned
Kim Leine tager endnu en gang læseren med til det Grønland, han så ofte ynder at introducere sit publikum for. I løbet af cirka 200 sider bliver læseren på enkel vis fortrolig med en række meget forskellige personer. Handlingen finder sted i en ikke så fjern fremtid, hvor Europa er kastet ud i en voldsom krig, der ikke har nogen ende i sigte. Men hvad betyder dette for bogen, når læseren bliver placeret i det neutrale Grønland, hvor krigen kun svæver over handlingen som en evig parentes? [Kort uddrag]