for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

"Det bør siges, at Ole Sarvig ikke blot skriver spændende. Han skriver stadig den smukkest nuancerede prosa af de unge danske forfattere. Der er naturskildringer og skildringer af bykvarterer – i Spanien og Skotland, der er uovertrufne." – Frederik Nielsen

"Der mangler ingenting i retning af kriminalistisk spænding og opfindsomhed. Sarvig har ganske simpelt i et snuptag rykket alle tænkelige kraft- og saftingredienser til sig og kogt dem sammen til en forrygende suppe." – Hakon Stangerup