Uddrag af bogen  

– Det er helt vanvittigt, det du siger, Ida, afbryder jeg – kan du ikke huske, hvordan stemningen …  

– Jeg gider ikke tale på en måde, hvor du beskylder mig for at være vanvittig, vrisser hun og gør sig klar til at gå.  

– Ja o.k., beklager mit sprogbrug, siger jeg og bliver helt bange for hendes voldsomme reaktion, mens hun forlader kontoret uden at sige noget. Jeg skriver tre linjer af det notat, så begynder jeg at ryste, ligesom jeg fryser, og mit bryst snører sig sammen. Det er, som om alle synes, jeg er et forfærdeligt menneske, som man ikke hilser på og kan beskylde for alt muligt. Jeg sidder bare og kigger ud i luften. Så får jeg øje på en seddel på opslagstavlen, som Erik engang har sat op, der står: ”Du aner ikke, hvor rasende du er … ”