En aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogle af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde:    ”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?”    ”Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.”    Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart.    Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen – ét blandt mange – der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners.