Før han væltede rundt i bilen, havde Mason sagt, at det hele nok skulle gå, eftersom Sean formentlig havde set sløj og opgivende ud. Forruden blev smadret, og forlygterne sprang. Hans krop tumlede rundt, og Mason slog hovedet ned i rattet og så i vinduet. Selv var han nær fløjet ud gennem forruden, der blev splittet op af revnerne, som lignede et spindelvæv. Da de landede i grøften, lå hans bedste ven musestille op ad ham. Alt var stille, og han kunne mærke blodet løbe ned over panden. Han kunne smage det i munden.