form. Hvem er ven og hvem er fjende, hvem kan vi stole på, og hvordan bevæger vi os fremad i en verden, hvor gamle regler ikke længer synes at gælde?
Demokratiet har ændret form mange gange, siden tanken opstod i den græske polis, men formålet har altid været at optimere muligheden for individuel frihed og kollektiv ansvarlighed, en fredelig sameksistens med respekt for alle og alles respekt for loven. Men netop fordi vores personlige frihed kun kan eksistere i fællesskab, må love og regler basere sig på principper, der kan begrundes som retfærdige og i en ligelig fordeling af muligheder og begrænsninger.

I den kapitalistiske virkelighed er skævvridningen ikke kun økonomisk, men i høj grad politisk. Det handler om magt, og det udstiller et moralsk problem, der udmønter sig i ulighed, uretfærdighed og magtmisbrug. Dette personificeres af MAGA-bevægelsen under Trump-regimet, der udgør en global og mere fundamental udfordring i kraft af den centrale rolle, stormagten USA har haft siden 2. verdenskrig.

Kan demokratiet omstille sig under disse vilkår, og i givet fald, hvordan? Kan drømmen om frihed overleve, eller er befolkningen stavnsbundet på ny i en automatiseret, digitaliseret verden, styret af tech-moguler og korrupte magthavere? Eller har vi nu en chance for at rette fortidens fejl og skabe en bedre fremtid for dem, der kommer efter os?