Med forfølgelserne af jøder stillede nazisterne fra 1933 den danske stat over for et problem, den hverken kunne eller ville løse. For de tyske jøder, der søgte til Danmark, mødte et samfund, som i de år var koncentreret omkring bestræbelserne på at etablere en national velfærdsstat, hvor alle skulle være lige og nyde godt af den sociale tryghed. Det samfund, som er bygget op omkring tanken om lighed og social tryghed, må i et vist omfang beskytte sig selv. Og beskyttelsen blev i 1930'ernes Danmark begrænsningen. Det var begrænset, hvem man i den nationale velfærdsstat kunne yde tryghed. De jødiske flygtninge kom på tværs i denne proces. De passede ikke ind i det ""Danmark for folket"