Den amerikanske borgerkrig af Hans Gregersen
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Den amerikanske borgerkrig

af Hans Gregersen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Den amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig

Forfatter: Hans Gregersen

Format: Hæftet

Sider: 56

ISBN: 9788791111945

Forlag: Højers Forlag

Udgivet: 4. juni 2007

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

I midten af 1800-tallet fik bomuldsplantagerne i USA´s Sydstater deres arbejdskraft fra sorte slaver. Ud af landets 31 millioner indbyggere var ikke færre end hver ottende en sort slave. Spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat skulle være tilladt at holde slaver, splittede landet, og i 1861 kom det til et brud mellem Nordstaterne og Sydstaterne. Resultatet blev en forfærdelig borgerkrig, der kom til at koste 1,1 million døde og sårede.

I denne bog om Den amerikanske borgerkrig kan man læse om borgerkrigens store slag og om de generaler, der ledede styrkerne. I Syden drejede det sig om den snu Robert E. Lee og Stonewall Jackson. Nordstaterne kunne især takke Ulysses S. Grant, der var glad for alkohol og store cigarer, og den aggressive William T. Sherman for, at de vandt borgerkrigen. En nøgleperson under borgerkrigen var præsident Abraham Lincoln. Men han nåede ikke at glæde sig længe over sejren. For blot få dage efter, at Sydstaterne havde givet op i april 1865, blev Lincoln myrdet.

Med Den amerikanske borgerkrig får man en fin indføring i den skelsættende krig - både på det faktuelle plan og med dramatiserede afsnit. Desuden fyldt med fotos. En spændende bog for børn fra ca. 11 år eller voksne.

Bogen om Den amerikanske borgerkrig er den anden i serien om berømte borgerkrige. Den første bog handlede om Grevens Fejde.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Den amerikanske borgerkrig' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.721 andre anmeldelser af bøger.