FN blev dannet umiddelbart efter 2. verdenskrig og skulle have været garanten for fred i verden. Men FN-verdensordenen kom aldrig til at fungere. Den spillede ingen rolle i den kolde krig og koloniernes frihedskampe i de første 45 år efter krigen. Heller ikke efter derefter blev FN taget alvorlig. I stedet havde USA sammen med de største vestlige lande oprettet G7, en ”styrende komite”, som skulle udgøre den nye verdensorden udenom FN’s sikkerhedsråd. Formålet var at give en slags legimitet til USA, som fortsat satte dagsordenen. USA mente i 1990erne, at en ny verdensorden var blevet skabt ved dets sejr i den kolde krig. Denne sejr beviste, at USA har et overlegent samfundssystem, som alle andre lande bare skulle kopiere.
”Amerikansk ledelse er, hvad der holder sammen på verden”, sagde Blinken, Bidens udenrigsminister. Men det er kun den vestlige verden, USA har været i stand til at holde sammen på. Det er en verden med velstand og relativ politisk stabilitet, som står i kontrast til den fattigdom og ustabilitet, der holder det globale syd nede. Vesten ønsker fortsat USA’s beskyttelse imod dette kaos. Men landene i det globale syd med 85 % af verdens befolkning mener, at deres interesser ikke bliver tilgodeset i den amerikanske verdensorden. Den konflikt vil bestemme de kommende års storpolitik: USA vil forsvare den bestående orden, mens Kina og det globale syd kæmper for en ny multipolær verdensorden. Alle politiske kræfter i verden bliver tvunget til at finde ud af, hvilken af de to verdensordener vil fremme fredelig sameksistens, udvikling og forsoning, som alle siger, at de ønsker.