Ikke som en sammenhængende forklaring, men som fragmenter af det, der har sat sig i kroppen, i relationerne og i måden at være i verden på. Erindringerne står side om side uden at blive samlet til én fortælling. Nogle er konkrete og nære, andre mere flygtige – som spor, man kan ane, men ikke altid fastholde. Tilsammen tegner de et portræt af et menneske, der tidligt har måttet finde sine egne måder at overleve på. Den blå dreng og andre glimt er en stille og ærlig bog om identitet og sårbarhed. Om det, man ikke selv har valgt, men alligevel må bære med sig – og om at leve videre med det, der bliver ved med at være nærværende.